Hvad er formålet med hestestøttet indsats gennem forløbet Skridt for Skridt?

Det overordnede mål med Skridt for Skridt, er at højne barnets trivsel og ved længerevarende skolefravær, at barnet kan vende tilbage til sin almindelige skolegang.

De individuelle mål for barnet er personlige, ud fra de individuelle udfordringer.

Når der fastsættes mål og delmål for barnet, er det vigtigt, at alle aktører omkring barnet inddrages. Her vil der være tale om skole, forældre PPR og eller anden specialfaglig tilknytning, Skridt for Skridt og selvfølgelig barnet selv.

Fælles for alle forløb ved Skridt for Skridt er, at der vil være et formøde med alle involverede.

Herefter vil der være et møde med barnet/den unge, inden det starter fysisk hos Skridt for Skridt. For alle gælder det, der vil blive lavet personlige mål for forløbet, samt der vil blive udfyldt et progressionsskema gennem forløbet.

Under hele forløbet vil der blive afholdt tværfaglige møder samt udarbejdet handleplaner. Ved tilbagevenden til skolen kan Skridt for Skridt om nødvendigt assistere barnet i nogle timer i skolen.

Forløbet kan forlænges, hvis der efter den valgte periode er en anledning til at fortsætte samarbejdet.

Hvorfor hjælper hestestøttet terapi?

Børn der oplever mistrivsel, har ofte svært ved at regulere egne følelser og har brug for ro i nervesystemet. Heste er fantastiske medspiller i arbejdet med barnet/ den unge, da de ikke forventer noget særligt af barnet/den unge. De forventer bare, at man er der. Hesten dømmer ikke, og er tæt forbundet med naturen, hvilket giver adgang til indre ro.

Hvad hjælper Skridt for Skridt konkret med?

Skridt for Skridt er et midlertidigt skoleunderstøttende brobygningsforløb, som skal give barnet nogle redskaber til at vende tilbage til den almene skolegang igen.

Børn med længerevarende bekymrende skolefravær har ofte en indre konflikt, hvor det på den ene side gerne vil i skole, men hvor de alligevel ikke kan. Dette forårsage et øget stress niveau hos barnet, som kan vise sig som psykosomatiske symptomer, f.eks. som hovedpine, ondt i maven mm.

Derfor starter vi gennem samværet med hesten med at få ro på nervesystemet. Når der er kommet bedre ro på nervesystemet, kan vi påbegynde at arbejde med noget af det der er sværere.

Gennem gradvise succes succesoplevelser vil barnet/den unge gradvist få mere selvværd. Det vil opleve at kunne mestre nogle situationer, som det ikke troede var muligt. Derved vokser selvværd, og barnet vil opleve at dets tilstedevær værdsættes og giver mening.

Hos Skridt for Skridt anvender vi styrkebaserede pædagogiske og kognitive redskaber, som vil give barnet/den unge værktøjer til selv at få ro på sit nervesystem blandt andet gennem øvelser og mindfullness.

Susanne der varetager forløbene er certificeret cool kids behandler ( angstbehandler), læreruddannet kombineret med en mastergrad i Trivsels- og Ressourcepsykologi.

Hvor længe varer et forløb: Som udgangspunkt 3-6 måneder, afhængig af barnets behov.

Hvem visiterer børn/unge til forløbet?

Typisk sker visitation i samarbejde mellem skole, forældre, PPR og kommune gennem en fælles vurdering.

Hvor foregår forløbet?

På Helledige ved Helledige Islandsheste, (www.helledige.dk), der drives af Susanne Larsen Murphy, der udover at være uddannet skolelærer med en mastergrad i Trivsels-og Ressourcepsykolgi samt certificeret Cool kids behandler (samt Back to School programmet), er mangeårig eliterytter og tidligere indehaver af rideskole, hvor der tidligere også fandtes ridefysioterapi.